søndag den 20. juli 2008

Jeg arbejder 45-50 timer pr- uge, går ture, laver håndarbejde og læser og alligevel har jeg timer tilovers i døgnet. Jeg skal ikke passe hus og have, ikke besøge mine børn og hverken skælde ud eller føre dybsindige samtaler med mine børn. Jeg skriver heller ikke referater af politiske møder, eller bager rævekager af nogen form.
Jeg har meldt mig i den lokale Røde Kors genbrugsbutik som frivillig og opfordret nattevagten på mit arbejde, som udover sit job, også er fisker sammen med sin mand, til at tage mig med som hjælper på havet.

tirsdag den 15. juli 2008

Jeg skulle på turistkontoret den dag Maasdam, som skibet hed, lå ved byen, jeg skulle betale for en tur jeg ville med på. Vi sejlede ud til Hvalsø kirkeruin og derefter til en landbrugsforsøgsstation, der ligger på en ø i fjorden. Nogle (kloge?) gartnere mener, at årsagen til at der ikke er træer i Grønland er, at frøene ikke kan komme hertil.
Nogle mener også, at den globale opvarmning kan have betydning for den fremtidige skovdrift i Grønland. De var dog begyndt med nogle træsorter fra Island, der er ikke hentet palmer og citrus hertil endnu.
Gartneren er fra Norge, og er ansat for 4 mdr., i den tid går han alene på øen bortset fra enkelte rundvisninger, i stedets garage holder en båd.
Jeg spurgte skipperen, som var fra Fæøerne og havde sejlet båden hertil fra Hirtshals, om han ville gå lidt tæt på isbjergene, sådan at jeg kunne få nogle gode billeder.
Der er lidt svimlende, at tænke på at det is er meget gammelt, og har ligget mast sammen inde i midten af Grønland i tusindvis af år. Det er så flot og imponerende som jeg forestillede mig.

Der ankøber Qoqartoq 300 krydstogtskibe om året, fortrinsvis fra USA og Canada. I den forbindelse fordobles antallet af mennesker i byen.
Når skibene anløber byen, lukkes midtbyen for biltrafik, og der "opstår" mange salgsboder omkring havnen. Der sælges alt fra kunsthåndværk og tangel til øl og juice indkøbt i Brugsen.
Det er uklogt, at have et ærinde på turistkontoret, når der er skibe på reden!

Jeg har meldt mig ind i den lokale kajakklub. Jeg skulle fortælle, hvad jeg hedder og betale 100,-, de bekymrer sig ikke om hvorvidt jeg ved, hvad en kajak er. Der er ingen klubbåde, men en kvinde sagde, at jeg gerne må bruge hendes båd. Hvor svært kan det være?
Der afholdes GM i kajak for tiden i Qoqartoq. Der roes korte og noget længere distancer, og så er der en masse blær-opvisning i havnen, det ville jeg også gøre, hvis jeg kunne.
Alle kajakker er uden ror og overtrækkene er lavet af en slags skind, pagajerne er som kosteskafter, der er banket lidt flade i begge ender!
De røde bygninger i baggrunden huser Great Greenlands skindforarbejdning, de har også et salgssted, som jeg endnu ikke har besøgt.

lørdag den 5. juli 2008


Dette er også min udsigt. Byen ligger i en slugt, der flyder isbjerge rundt i havet og her er meget smukt. Alle er meget venlige, men fortæller mig også om dansker- og grønlænderhad, jeg har ikke mødt det endnu.
Jeg nyder gåturen til mit arbejde. Jeg går ned forbi havnen og lidt op i byen, det tager 10 min. Her er en del turister. Jeg føler mig ikke som turist, selvom jeg har været her i kortere tid end en del af turisterne. Jeg har ikke travlt med at turisterere.

Nu er det søndag, og jeg har fundet en internetadgang, det har været noget ubehageligt, at være intenetløs i så mange dage.
Ovenstående er navnet på gaden, hvor jeg bor.


Ovenstående er udsigten fra min altan til den ene side. Der er ikke meget jord til rådighed, og en kirkegård må man have.