søndag den 7. september 2008

Nu er jeg kommet "hjem" fra Danmark. Det var rart, at hilse på min familie, og sjovt at være guide for mine grønlandske kolleger. Jeg skulle dog lige hente en Bopælsattest på kommunekontoret inden afgang herfra, fordi jeg jo ikke bor i Danmark, det var noget underligt.
Jeg sov i telt på kolonien, det har jeg ikke haft lejlighed til i år, så det var også rart. Mit ny 200 kroners telt klarede dansk sommeregn og blæst til ug.
Mine grønlandske kolleger kan lide at køre i bil. I Qaqortoq er der ca. 7 km. vej, man kan kun komme ud af byen, hvis man har en aftale med en bådfører eller har bestilt plads i en helikopter, der er ingen veje ud af byen, så det at køre i timevis er ret fedt, synes de. Der er naturligvis ingen af dem, der har kørekort, så jeg fik kørt omkring 2000 km., i de par uger vi var i Danmark, det var rigtigt hyggeligt!
Jeg fik også erfaret, hvor dygtigt danskere har trodset den medfødte angst for småkryb, slanger, insekter og andet kravl, i modsætning til grønlændere, fordi der ingen kryb og kravl er her. Man skal lære at kende forskel på farlige slanger og skovsnegle, og forskel på farlige insekter og fluer, det lærte de ikke på så kort tid. Da jeg viste dem en Vinbjergsnegl og fortalte, at nogle danskere spiser den slags, blev de mere interesseret. Jeg viste dem også en kastanje med skal på, jeg kunne kun overbevise dem om, at den ikke var et farligt dyr ved at åbne den, mens de så til på behørig afstand.
Der havde været mange turister i byen i den periode vi var væk, det betød, at der stort set ingen madvarer var i butikkerne da jeg kon hjem. Det var noget træls!
Jeg har så levet af laks, hvalkød, knækbrød, pasta og frostvarer, og det dør man nok ikke af. Jeg var på havnen, da fiskerne kom ind med en hval af en slags, og så da de parterede den på noget plastic på havnen, jeg havde desværre ikke mit kamera med. Der er meget kød på en hval. Alt kød fra havet koster 40,- pr. kilo.
Her er seriøst koldt nu, 0-5 grader om natten og 5-8 om dagen, og alt mit efterårstøj og vintertøj ligger i en container på havnen.

2 kommentarer:

Katie sagde ...

Hej susanne... Meget beskrivende forløb af en gudtjeneste, kan næste forestille mig hvordan det havde været.
Noget som man har en forventning om forløber på en bestemt måde, fordi man har overværet den slags ting mange gange eller fordi man kende forløbet i en gudtjeneste, kan i Grønland være noget helt andet....
Glæder mig til andre betragtninger og beskrivelser fra din side hvor det grønlandske sætter tingene lidt på hovedet...
Katie

Steen sagde ...

Det er da ingenting. Så skulle du prøve et missionsmøde i Thorshavn. I hvert fald i gamle dage var det for en fladlænder en umådelig underholdende oplevelse.
Med hensyn til "Moderen", så finder jeg den så fladpandet, at den må være skrevet for et tåbeligt publikum. Det var den i øvrigt også.
Brevskole-teolog? Jeg ved ikke, om det er faldet danskerne ind, men det kendes fra Rusland. Det er jo nok på grund af landets størrelse, og i sovjettiden var imperiet som bekendt endnu større.